Community

Advisory Board

Advisory Board

Advisory Board

Sabine Müller er en del af KlarParatFirma’s panel af rådgivere aka advisory board.
Til daglig arbejder hun som Senior Analyst, Innovation & Trends, Global Insights at LEGO Group

Sabine protræt klarparatfirma

Et advisory board kan gøre en enorm og varig positiv indvirkning på en ny virksomhed. Medlemmerne du vælger, bør have kompetencer, erfaring og indsigt for at hjælpe opstartsvirksomheden til at lykkes. Her er 3 gode grunde til, at en startup bør overveje et advisory board:

 

1-Indhent konkret viden

Iværksættere får adgang til konkret viden og ekspertise som ofte mangler i en lille, nystartet virksomhed. Dermed kan et advisory board være med til at overvinde udfordringerne forbundet med at dyrke opstartsvirksomhed. For at få det optimale advisory board, bør iværksætteren opsøge specifikke ekspertiser for fasen som virksomheden befinder sig i: fra koncept-, marked- til vækstfasen. I konceptfasen sammensætter man et hold som typisk hjælper med produktudvikling, biddrager med teknisk viden såvel som organisatorisk knowhow; i markedsfasen er det salgs- og kommerciel ekspertise såvel som særlig brancheviden man har behov for; og i vækstfasen handler det om at finde personer, der er vant til at drive en lidt mere moden virksomhed og har viden om ekspansion.

2-Netværk, netværk, netværk

Et advisory board bidrager ofte med et stort og uvurderligt netværk, som kan åbne døre til potentielle kunder, leverandører, eller henviser til personer, som har forstand på forskellige opstartsudfordringer. Et advisory board og deres samlede netværk kan også være med til at legitimere virksomheden i forhold til forskellige stakeholders; eksempelvis banker, investeringsselskaber eller den første store kunde.

3-“Testing the waters”

Et advisory board kan være en rigtig god start til at lære at bruge eksterne rådgivere. Et advisory board har et eksternt blik på virksomheden, og kan komme med kritiske spørgsmål, som hjælper i forhold til strategi og vækstplaner. Det er forholdsvis uforpligtende at have et advisory board og man kan udskifte medlemmer forholdsvis nemt. Omvendt kan man også identificere de medlemmer som vil kunne bidrage på længere sigt. Det kan blive relevant, når man vil danne en formel bestyrelse.

Udover viden, ekspertise og netværk, er det afgørende at advisory board medlemmerne tror på virksomhedens idé og har passion for projektet, og ikke mindst nogen man har tillid til og en god kemi med. Dette kan bidrage til en god og konstruktiv stemning, hvilket giver energi og motivation til den altid pressede iværksætter.

Du er altid velkommen til at spørge Anders fra KlarParatFirma til råds, send ham en mail på:
anders@klarparatfirma.com

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *